Dan Andersen

30. Marts 2019 19:30

 

På vippen er et nyt standup-show fuld af alvor, lune, sjov og musikalske overraskelser

OBS: HUSK GRIS & GRIN – MUSIKHUSETS NYE MADKONCEPT, HVOR DU INDEN STANDUP KAN SPISE STEGT FLÆSK AD LIBITUM TIL BARE KR. 100! BESTIL NÅR DU KØBER BILLET.

Et af de helt store vendepunkter i Dan Andersens liv var, da han i efteråret 1997 stillede sig op på den udfordrende standup-scene for første gang. Kort tid efter fulgte endnu et, da guitaren kom med, og Dan Andersens Guitarshow var født.

Efter at have optrådt i mere end halvdelen af sit liv, nærmer Dan Andersen sig nu et nyt vendepunkt: Han fylder 40 år!

Nu vil han kigge tilbage på et liv, hvor han flere gange har stået på vippen og enten forsøgt at holde balancen eller gå til en af siderne.

En ensom folkeskoletid, hvor han først fandt rigtige venner, da han opgav at være en af de seje og omfavnede sit liv som nørd. Og de turbulente år, hvor han skulle holde balancen gennem en depression og køre fra sin seng på psykiatrisk hospital til scenen og underholde til Novo Nordisks firmafest.

I showet På vippen, som han besøger MHE Comedy Club med, kommer vi helt tæt på de tidspunkter, hvor det hele var ved at tippe. Fra mødet med den store kærlighed til den helt store sorg, da han midt i livet skal slukke for sin fars respirator. Det er et show om aktiv dødshjælp, manglende sexlyst, rollespil, standup og selvfølgelig Dan Andersens trofaste følgesvend guitaren.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00.

Fotografering/optagelse af showet kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

  • Pris: 190 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 30. Marts 2019 19:30
  • Kategori: Comedy, Standup
Køb billet KØB SPISNING M.M.