De lystige koner

27. Januar 2018 19:30

 

Folketeatret afstøver endnu en gang en klassiker, denne gang Shakespeare-komedien De lystige koner med en perlerække af skønne, uartige og sjove skuespillere

Fruerne Fjord og Pagh er et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst, mens deres ægtemænd er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem.

Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til. Under dække af at være fornærmede over Falstaffs skamløse tilnærmelser udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden. De får god hjælp af den ivrige koblerske, madam Rap, som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter og en række mere eller mindre umulige og tåbelige bejlere.

De ældres beregnende kærlighedsintriger flettes sammen med kampen for, at den unge, uskyldige kærlighed skal sejre. Komediens mænd og koner har modsatrettede interesser, og de driftige koner sætter gang i løjer, der skal sikre, at kvinderne får deres vilje til slut. Så kan mændene lære det, kan de!

Instruktør: Frede Guldbrandsen

Oversættelse: Niels Brunse

Medvirkende: Tom Jensen, Mette Horn, Camilla Bendix, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll m.fl.

Produktion: Folketeatret

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

  • Priser: 350 - 370 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 27. Januar 2018 19:30
  • Kategori: Abonnement, Teater
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her