Dicte + Hempler – feat. Mika Vandborg

21. April 2018 19:30

 

To af Danmarks mest markante sangere i international klasse slår igen talenterne sammen og tager på turné – denne gang med et nyt, fælles album i bagagen

Dicte + Hempler har siden 2010 markeret sig med årlige koncertrækker under navnet The Dark & Stormy Sessions, sædvanligvis bakket op af guitaristen Mika Vandborg, hvor de har trukket fulde huse på de danske spillesteder. I 2012 udmøntede det sig i en liveudgivelse fra en koncert i København, men det kommende album, Uppers, er deres første reelle studiealbum og en fortælling om to sjæle, der har fundet ind til en fælles smag og ægthed.

Der croones i en stemning af røg og skødesløs forglemmelse. Vejskilet peger mod Nashville, og Memphis passerer revy, mens vi bevæger os – transporteret af Mika Vandborgs længselsfulde guitarer – på et album, der består af sange, der er fulde af gode historier, og som vibrerer i et musikalsk rum, der slår gnister.

Alene er Dicte  en af Danmarks mest karismatiske sangerinder, og Claus Hempler er en crooner af format. Sammen er de en oplevelse af de helt store.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes 19:00.

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt

 

  • Priser: 240 - 270 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 21. April 2018 19:30
  • Kategori: Koncert
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her