Elsker dig for evigt

17. Januar 2019 20:00

 

Pernille Rosendahl synger live, når Susanne Biers prisvindende film forvandles til hjertegribende danseforestilling

Danseforestillingen Elsker dig for evigt har spillet for ni udsolgte sale i Musikhuset Aarhus, den har modtaget stående applaus og fremragende anmeldelser, og nu kan du opleve den i Musikhuset Esbjerg.

Elsker dig for evigt er baseret på Susanne Biers prisbelønnede film af samme navn, og danseforestillingen griber fat i den inderlige og smukke kærlighed imellem det unge par Joakim og Cecilie, som smadres fuldstændigt i et skæbnesvangert øjeblik.

Black Box Dance Companys fantastiske dansere leverer kraftfulde fremstillinger af de forskellige karakterer, der som følge af ulykken krydser hinandens veje. De danser til rørende sang og musik af Pernille Rosendahl, der live på scenen fylder salen med sin kraft- og længselsfulde vokal og sit stærke nærvær.

⭐⭐⭐⭐⭐ ”Potent og lidenskabelig” Jylland-Posten

⭐⭐⭐⭐⭐ ”En stor og smuk oplevelse” Børsen

⭐⭐⭐⭐⭐ “Dans, musik og tekst går op i en højere enhed” Gaffa

⭐⭐⭐⭐⭐ CPH Culture

”Sådan danser man kærlighed” Information

Optakt: Vær med til optaktsforedrag inden forestillingen. Der er gratis adgang, men deltagelse kræver billet, som kan afhentes i Musikhusets billetcenter. Optakten begynder 45 minutter inden starten på forestillingen.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Koreograf og instruktør: Marie Brolin-Tani

Medvirkende: sanger Pernille Rosendahl og seks dansere fra Black Box Dance Company

Produktion: Black Box Dance Company

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Koncertsalen åbnes kl. 19:30.

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M.