Feen i åen

30. September 2017 15:00

 

Det Kongelige Teater inviterer hele familien indenfor til en eventyrlig og legesyg fortolkning af Schuberts liedcyklus

Kan man score, når man spiller lut? Er vildsvin egnede kæledyr? Kan man være forelsket i to personer på samme tid? Og er en fe en rigtig person?

I 1824 skabte digteren Wilhelm Müller og komponisten Franz Schubert et klassisk mesterværk om en ung mands stormende forelskelse i en uopnåelig møllerdatter – Die schöne Müllerin.

Der er løbet meget vand i mølleåen siden udgivelsen for 200 år siden, og Det Kongelige Teater fyrer nu op under en ny, kæk og fejende flot version med fire operasangere og en pianist.

Kom og oplev nogle af de smukkeste melodier, der nogensinde er skrevet – nu med spritnye og skøre tekster målrettet børn fra ti år og hele familien.

Forfatter: Simon Duus

Instruktør: Anne Barslev

Medvirkende: Mathias Hedegaard, Julie MeeRa Albertsen, Stina Schmidt og Jakob Vad

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 14:30

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

Køb billet