Hair Metal Heröes

14. August 2018 19:30

Oplev Jonas Rasmussen, årets vinder af Melodi Grand Prix, forvandlet fra viking til metalsanger fra 80’erne

Den danske Melodi Grand Prix-vinder Jonas Rasmussen står i spidsen for det forrygende liveband Hair Metal Heröes, som Musikhuset Esbjerg er glade for at kunne præsentere under Esbjerg Festuge. Selvom genren er en helt anden, vil Hair Metal Heröes selvfølgelig også spille den storslåede Melodi Grand Prix-vindersang Higher Ground.

Hair Metal Heröes tager 80’ernes største rockhits og leverer dem i bedste glam-attitude og stor fælles skrålen, så selv Def Leppard ryster i gamacherne. Med et stort udvalg af de bedste 80’er-kunstnere som Bon Jovi, Europe, Van Halen, Whitesnake med flere bygger Hair Metal Heröes en perfekt bro mellem det farverige festlige og det hårdtslående rockede.

Bandets medlemmer har erfaring fra blandt andet Roskilde Festival, Copenhell, DGI Landsstævne, Bork Havn Musikfestival, opvarmningsjobs for D-A-D, Steel Panther med flere.

Med et gennemarbejdet liveshow er Hair Metal Heröes et band, der skal opleves live.

Arrangør: Esbjerg Festuge og Musikhuset Esbjerg

Dørene til Hovedfoyeren åbnes kl. 19:00.

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum og er derfor ikke tilladt.

 

  • Pris: 100 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 14. August 2018 19:30
  • Kategori: Esbjerg Festuge, Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M.