Halberg & Friends

17. August 2018 19:30

 

De allerstørste hits, som vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd, vender nu tilbage til livescenerne med det helt nye band Halberg & Friends

Repertoiret er håndplukket blandt de bedste sange fra de sidste 35 år fra bl.a. Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og egne soloalbums.

Sange som Magi i luften, Efterår, Elskes af dig, Jeg vil la’ lyset brænde, Mandagsstævnemøde, Brændende læber og Transit bliver leveret med intensitet, nerve og masser af spilleglæde – og det med nogle af landets allerbedste musikere.

Halberg, Sivertsen, Schandorf – 3 af de oprindelige medlemmer af Halberg Larsen, keyboardspilleren Gorm Bülow samt den fortryllende sangerinde Heidi Degn – giver de mange gode sange nye vinger.

Og står der Halberg på plakaten, er der selvfølgelig også masser af god guitar i vente på en aften, hvor han sammen med sine Friends vil give sine bedste sange ny luft under vingerne.

Glæd Jer til et forrygende genhør!

Poul Halberg – Guitar & Vokal

Heidi Degn – Vokal

Jan Sivertsen – Trommer

Jette Schandorf – Bas

Gorm Bulow – Keyboards

Arrangør: Esbjerg Festuge og Musikhuset Esbjerg

Dørene til Hovedfoyeren åbnes kl. 18:30.

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

  • Pris: 80 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg- Hovedfoyer
  • Spilleperiode: 17. August 2018 19:30
  • Kategori: Esbjerg Festuge, Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M.