Hug en hæl og klip en tå

19. November 2017 14:00

 

Den klassiske fortælling om Askepot er blevet til denne nyskrevne opera i børnehøjde

Hug en hæl op klip en tå er en sjov eventyropera, men den handler også om ægte følelser og vigtige temaer i børns liv: søskendejalousi, forældrenes ambitioner på deres børns vegne og følelsen af ikke at være god nok.

I Hug en hæl og klip en tå leger Den Jyske Opera både med det klassiske eventyr om Askepot og med Rossinis opera af samme navn. Her er ingen Disney-agtig Askepot-figur og kun en enkelt lille mus. Til gengæld foldes temaet om de sammenbragte søstre og deres modstridende drømme og længsler ud på sjov og rørende vis, og det hele underbygges af nyfortolkninger af Rossinis sprudlende musik.

I Hug en hæl og klip en tå mødes børn og opera i øjenhøjde, og forestillingen er derfor en rigtig fin indgang til operaens verden for børn fra fem år.

Forfattere og instruktører: Birthe Bonde Niilonen & Birgitte Holt Nielsen

Komponister: G. Rossini og Branko Djordjevic

Medvirkende: Hanne Hohwü Houmøller, Eline Denice Risager, Sine Algreen Møller og Bolette Bruno Hansen

Produktion: Den Jyske Opera

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 13:30

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her