Hvem spiller ud?

12. September 2017 19:30

 

Pulitzer-vindende, bittersød komedie om to ældre mennesker, hvis kortspil udvikler sig til en kamp om mere end stik

Martin og Sophia møder hinanden på et plejehjem. De udveksler tanker om deres fortid og deres familier, mens de spiller kort. Men det, der skulle være en harmløs adspredelse, udvikler sig til et både komisk og grotesk drama.

Under det tilsyneladende banale kortspil gemmer der sig nemlig betydelige fortrængninger. Sophia sminker sin fortid, og Martin beretter om sine tidligere forretningsmetoder og afslører under kortspillet et næsten ukontrollabelt temperament. Det afføder voldsomme skænderier, som afslører deres sande personligheder.

Hvem spiller ud? er en bittersød komedie om to mennesker, som kunne have haft stor glæde af hinanden på deres gamle dage, men som forspilder muligheden, fordi de ikke kan give slip på fortiden og på sig selv.

Forfatter: Donald L. Coburn

Instruktør: Morten Hovman

Medvirkende: Susanne Heinrich og Peter Schrøder

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

 

  • Priser: 310 - 330 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 12. September 2017 19:30
  • Kategori: Abonnement, Teater
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her