Med sne

24. November 2017 19:30

 

Henning Jensen og Kirsten Olesen tager dig med på en visuel og sanselig teaterrejse ind i den dementes hjerne

En far. En søn. En datter. En neurolog. Fire mennesker forsøger at finde mening i demenssygdommens kaos. Faderen får stillet en demensdiagnose og kastes ud på totalt ukendt grund med børnene som magtesløse vidner. Børnene må overskride alle grænser i en umulig kamp mod en sygdom, man kun forgæves kan forsøge at forstå.

Med sne tager favntag med livet, når det bliver allersværest. Musik, dans og tekst kæmper om scenen, alt imens sygdommen tålmodigt overtager stadig mere af en mand, der langsomt sner til. Sygdommen er hele tiden til stede i et kaotisk kosmos, som en uberegnelig og uforudsigelig, kropslig, visuel kraft i form af dansere, der forvrider virkeligheden og forvirrer i poetiske hallucinationer.

Henning Jensen er faderen, der knapt forstår, at han er syg, og Kirsten Olesen er neurologen, der inviterer på en rejse ind i det demente sind.

Forfatter og instruktør: Thomas Bendixen

Medvirkende: Henning Jensen, Kirsten Olesen, Maria Rossing og Peter Christoffersen

Dansere: Edhem Jesenkovic, Snorre Jeppe Hansen og Nelson Rodriquez-Smith

Produktion: Det Kongelige Teater

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00

Varighed: Ca. 1 time og 40 minutter uden pause.

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

  • Priser: 230 - 330 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 24. November 2017 19:30
  • Kategori: Abonnement, Moderne dans, Teater
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her