Michael Falch Musikhuset Esbjerg januar 2025

Michael Falch

25. Januar 2025 19:30

Oplev Michael Falch i Musikhuset Esbjerg, når han tager på poetisk triotur i begyndelsen af 2025

Michael Falch tog for mange år siden udtrykket “rust sover aldrig” til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde (der giver koncert i Musikhuset i maj 2024), den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo og med Poul Krebs.

I 2025 drager han ud til landets bedste kulturhuse, heriblandt naturligvis Musikhuset Esbjerg, i et nyt trio-set up. Han vil blive sekunderet af den norske cellist Live Johansson fra LiveStrings, som tidligere har kastet skandinavisk glans over hans sange både på scenen og på album, og af tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, som i en årrække har været medlem af Falchens backingband, og som til daglig er en del af Love Shop.

Michael Falch skriver for tiden nye sange, og et nyt album ventes at se dagens lys i oktober 2024, når han har afsluttet sin turné med Poul Krebs.


Filmisk og atmosfærefyldt lydbillede

I 2025 vil Michael Falch, i en filmisk, atmosfærefyldt sound i selskab med to prægtige musikere, tage sine smukkeste og mest sigende numre om menneskers vilkår og tingenes tilstand med rundt i landet – med den intensitet, den energi og det særlige nærvær, der altid kendetegner hans optræden.

Support på turen bliver et nyt navn på den danske scene, Gabriel Jacobsen. Siden han var ganske ung, har han arbejdet for Michael Falch som scenemester. Sideløbende har Gabriel udviklet sin egen sangskrivning, og han giver prøver på sin store stemme, inden den poetiske trio indtager scenen.


Spisning inden koncerten

Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden koncerten. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.

To par spiser i Musikhuset Esbjergs restaurant, Kunsten.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords fra kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 130.  Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: 
Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu