Peter Sommer & Tiggerne

6. April 2018 20:00

 

En af dansk rock stærkeste og mest personlige sangskrivere gæster Musikhuset Esbjerg med sit band Tiggerne

Peter Sommer & Tiggerne gjorde i starten af 2017 lidt af et comeback, da bandet med udgangspunkt i det anmelderroste og prisvindende album Til rotterne, til kragerne, til hundene fra 2008 spillede tre udsolgte koncerter i København og Aarhus.

Bandet udgav i forbindelse med koncerterne en af årets bedste danske sange, den fremragende Skønne spildte kræfter, der i september vandt den nye Folkekirkens Musikpris.

Endnu en single, den ligeledes glimrende Bittersød natskygge, udkom i sommeren 2017, og efteråret bruger Peter Sommer & Tiggerne på at indspille nyt album.

Til foråret kommer Peter Sommer & Tiggerne til Musikhuset Esbjerg, og her kan du glæde dig til alle de nye numre, og mon ikke også vi får Valby Bakke, 8-6-6-0, Hvorfor løb vi? og alle de andre hits fra en af dansk rock stærkeste sangskrivere at høre?

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes 19:30

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt

 

  • Priser: 250 - 270 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 6. April 2018 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her