Phlake

5. Oktober 2018 20:00

 

Med titlen Can We Talk? inviterer de danske popkometer Phlake publikum helt tæt på, til en række intime og eksklusive koncerter i landets absolut smukkeste koncertsale og -huse – heriblandt Musikhusets Koncertsal. Support: Lleoh

De sene nattetimer i en etværelses på Nørrebro i København. Det er svært at forstille sig, men det er netop her, mange af de første skitser til Phlakes hits er skabt. Et univers, hvor stress og jag bliver glemt, og kun fokus på musikken er tilbage. Det er netop dette univers publikum inviteres ind i, når sanger Mads Bo Iversen og producer Jonathan Elkær løfter sløret for deres kommende tour, der er opkaldt efter sangen Can We Talk fra duoens seneste album.

Phlake vil præsentere deres musik på en ny måde og udfordre sig selv og publikum med formatet. De slår dog fast, at man ikke skal forvente sig en akustisk aften – der vil snarere blive skaleret op med fuldt band, hemmelige gæster og omarrangering af numre. Der vil blive opført værker fra både det prisvindende debutalbum Slush Hours og den anmelderroste opfølger Weird Invitations samt blive præsenteret nyt materiale.

Phlake var det mest spillede navn på P3 i både 2016 og 2017 og har senest måtte melde totalt udsolgt til mange af deres koncerter landet rundt – bl.a. hele fire gange på Store Vega i København i 2017! I udlandet har Phlake også fået godt fat med store festivalshows i Sverige og Norge samt udsolgte koncerter i bl.a. London, Amsterdam og Berlin. Phlake har siden gennembruddet med hitsinglerne Pregnant og Angel Zoo været på en imponerende rejse. De har på under to år allerede opnået over 90 millioner streams på Spotify, fem DMA statuetter og ikke mindst æren af den ikoniske åbning af Orange Scene i 2017.

Support: Lleoh

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes kl.19:30

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum og derfor ikke er tilladt

  • Priser: 225 - 255 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 5. Oktober 2018 20:00
  • Kategori: Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M.