Piraterne fra Penzance

8. Oktober 2017 16:00 - 9. Oktober 2017 19:30

 

Usædvanlig frit efter Gilbert & Sullivans operette

Den Ny Opera kaster sig ud i et nyt samarbejde med operaselskabet Figaros. Denne gang gælder det operetten Piraterne fra Penzance – et overflødighedshorn af sentimentale sørøvere, dejlige damer og tunghøre tanter.

Historien er, som altid hos Gilbert & Sullivan, absurd og fjollet: Den unge Frederik er sat i lære hos en flok blodtørstige pirater, som dog ikke er mere blodtørstige, end at de af princip aldrig plyndrer forældreløse. Frederik kan først blive en fri mand, når han fylder 21 år – desværre er han født den 29. februar og må derfor vente, til han er 84 år. Men da han møder en generalmajor og dennes mange døtre, falder han pladask for den skønne Mabel.

Samtlige roller varetages på vanlig hæsblæsende vis af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller, sanger og entertainer Rasmus Krogsgaard.

Nød du Mestersangerne paa Møllegaarden i sidste sæson, så hop glad ombord, når Den Ny Opera og Figaros stævner ud.

Musik: OneBigMan Symphony Orchestra i skikkelse af pianist m.m. Allan Dahl Hansen

Produktion: Den Ny Opera/Figaros

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes en halv time før showstart

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

Der er mulighed for at tilkøbe spisning efter forestillingen den 8. oktober – Klik her
Der er mulighed for at tilkøbe spisning inden forestillingen den 9. oktober – Klik her

  • Priser: 160 - 250 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 8. Oktober 2017 16:00 - 9. Oktober 2017 19:30
  • Kategori: Abonnement, Opera/Operette
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her