Sound of Christmas

9. December 2018 16:00

 

CSB præsenterer et nyt alternativ til de velkendte juleshows, nemlig julekoncerten Sound Of Christmas med et ekvilibristisk hold af sangere og musikere

I Sound of Christmas jonglerer Annette Heick, Mikkel Schrøder og Maria Lucia med de gamle julesange og giver traditionen et nyt skær, når de synger til de yngre generationer uden dog at lade det ældre publikum i stikken.

Julesangene smelter sammen i fede vokalarrangementer og tilsættes dans, humor og gimmicks, der udfordrer publikum, i et univers, alle kan være med på. Der er med andre ord lagt nogle helt særlige pakker under juletræet i 2018 med klassikere, nye toner og skønne overraskelser.

Med sig har Annette Heick, Mikkel Schrøder og Maria Lucia Danmarks bedste juleshowband med blandt andre Andreas Lund (guitar) og Mikkel Riber (bas), der tidligere har spillet i DR’s symfoniorkester og med Rasmus Seebach, Medina, Thomas Buttenschön med flere.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Arrangør: CSB

Dørene til Koncertsalen åbnes kl. 15.30

Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause

Fotografering/optagelse af foredraget kan være generende for kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt

  • Priser: 325 - 395 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 9. December 2018 16:00
  • Kategori: Koncert, Show, Studierabat
Køb billet KØB SPISNING M.M.