Svend, Knud og Valdemar

1. Februar 2019 19:30 - 2. Februar 2019 16:00

 

Figaros er tilbage med en hæsblæsende sjov modernisering af en klassiker

Peter Fristrups farce Svend, Knud og Valdemar om kongemordet i Roskilde har holdt sig på repertoiret siden premieren i 1887 og har igennem alle årene fornøjet publikum. Især DR-udgaven fra Riddersalen i 1970 bliver sendt igen og igen og huskes og elskes af mange.

Nu kaster Figaros og Den Ny Opera sig over denne perle og giver den en moderne makeover. Vi følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules.

I den nye udgave tilføjes ekstra sangnumre fra både opera, operette og musical, og når Figaros tilsætter sin særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.

Alle rollerne spilles af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller og sanger Kristian Jensen. Orkestret er Figaros faste husorkester OneBigMan Symphony Orchestra i skikkelse af pianist m.m. Allan Dahl Hansen.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Produktion: Figaros og Den Ny Opera

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder.

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M.