The Greatest Love of All

4. November 2017 20:00

 

The Greatest Love of All er et vidunderligt hyldestshow til en af verdens største sangerinder, Whitney Houston

Lige siden Whitney Houstons tragiske død i 2012 har hendes fans verden over ønsket sig et smukt, stærkt og flot show, der hylder den enestående sangerinde og hendes musik. Nu er det en realitet.

I The Greatest Love of All kan publikum se frem til et internationalt, håndplukket hold af sangere og dansere fra hele verden. Det, at finde den kvinde der skulle spille Whitney Houston, viste sig at være ualmindeligt svært. Der blev holdt mere end 15.000 auditions i hele 11 lande, og efter fire måneders intense forsøg på at finde den rette var holdet bag ved at give op. Den kommende hovedrolleindehaver dukkede dog op i Cape Town. Sydafrikanske Belinda Davids indtog scenen på en sådan måde, at casterne slet, slet ikke var i tvivl. Ikke alene fik Belinda Davids tilhørerne til at tabe både næse og mund med sin smukke stemme, men hun har også en energi og en charme, som går direkte i hjertet på publikum.

Belinda Davids udtaler: ”Jeg ønsker, at publikum skal komme og huske Whitney, som da hun var på toppen, da hun var absolut fantastisk.”

Kom og vær med til en to timer lang fest med Whitney Houstons største hits som I Will Always Love You, I Wanna Dance With Somebody, Didn’t We Almost Have It All, I’m Every Woman, Exhale (Shoop Shoop) og mange, mange flere.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Koncertsalen åbnes kl. 19:30.

Fotografering/optagelse af showet kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

 

  • Priser: 360 - 400 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 4. November 2017 20:00
  • Kategori: Koncert, Show
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her