Valkyrien

25. August 2017 17:00 - 29. August 2017 17:00

Richard Wagner og Nibelungens Ring vender tilbage til Musikhuset Esbjerg. Den Ny Opera bag helt ny produktion af Wagners store 4-delte opera-cyklus

I sommeren 2017 vender Richard Wagner og Nibelungens Ring tilbage til Musikhuset Esbjerg. Tre dage sidst i august opfører Den Ny Opera ”Valkyrien” og tager dermed fat på en hel ny produktion af Wagners store 4-delte opera-cyklus. Der bliver tale om en produktion, der vil strække sig over årene 2017-2023. De øvrige tre dele af Nibelungens Ring er Rhinguldet, Sigfried og Ragnarok. Hovedpartierne i Valkyrien synges af: Wotan: James Johnson, Brünnhilde: Annalena Persson, Sieglinde: Cornelia Beskow, Siegmund: Magnus Vigilius, Fricka: Randi Stene og Hunding: Jesper Brun-Jensen. I orkestergraven finder vi Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Den Ny Operas chef Lars Ole Mathiasen.

Iscenesættelse: Kasper Wilton

Scenografi: Marie ì Dali

Lysdesign: Michael Breiner

Optakt: Musikhuset arrangerer optaktsforedrag med Per Günther inden forestillingen. Der er gratis adgang, men deltagelse kræver billet, som kan afhentes i Musikhusets billetcenter. Optakten begynder 45 minutter inden forestillingen. Antallet af pladser er begrænset.

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen den 25. august til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

SPILLETIDER OG PAUSER:

25. august & 29. august:

Start 17.00 / Slut ca. 22.20
17.00 AKT I
18.10 Pause (60 minutter)
19.10 AKT II
20.40 Pause (30 minutter)
21.10 AKT III
22.20 Slut

27. august:
Start 15.00 / Slut ca. 21.00
15.00 AKT I
16.10 Pause (30 minutter)
16.40 AKT II
18.15 Pause: (90 minutter)
19.45 AKT III
21.00 Slut

Sted: Koncertsalen

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til koncertsalen åbnes 1/2 time før forestillingen

 

NB: Menuen serveres i den lange pause og består af en lækker tallerkenanretning.

  • Priser: 250 - 595 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 25. August 2017 17:00 - 29. August 2017 17:00
  • Kategori: Opera/Operette
Køb billet