Lad os skabe et event for dig, der ikke ligner noget, du får andre steder

Kultur er en del af Musikhuset Esbjergs dna. Når vi til møder, konferencer og andre events udfolder os som det spil-levende kulturhus, vi er, får dine medarbejdere eller kollegaer en oplevelse, de vil tale om længe efter.


Løft eventet til nye højder

Her har vi samlet nogle eksempler på, hvordan vi kan hjælpe med at gøre jeres møde, konference eller event til nye højder.


5 fester på 6 timer

5 fester på 6 timer er det perfekte festkoncept for alle, der har lyst til en firmafest, sommerfest eller julefrokost ud over det sædvanlige.

Med 5 fester på 6 timer får I en fantastisk sjov aften, hvor der ikke bliver tid til at kede jer.

I kommer hele vejen rundt i Musikhuset, hvor vi fem forskellige steder i huset arrangerer fester med forskellige temaer – komplet med dekorationer, udklædning og mad, drikkevarer og snacks.

I bestemmer selv, om I vil til 80’er-fest, coctailparty, bierfest, gallafest, julefrokost, til maskerade, på “værtshus” – eller noget helt andet. Og ønsker I at holde et mindre antal fester, skræddersyr vi naturligvis arrangementet, så det passer lige præcis til jeres behov.

Ring eller skriv til vores eventteam og høre mere om, hvordan I kommer med til 5 fester på 6 timer.

”Det er et rigtigt sjovt koncept, hvor man får minglet på tværs af afdelinger og vante kollegaer, fordi man i løbet af aftenen skifter tema, lokation og så videre. Vi blev gennem hele aftenen vartet op og guidet rundt i Musikhuset på fornem vis. Det er bestemt et arrangement, der kan anbefales.” – Carsten Post Tønder, funktionærforeningen, SEMCO Maritime
 


Mordet i Musikhuset

Mordet i Musikhuset er en udfordrende teambuildingøvelse og selskabsleg. Men det er samtidig en sjov og anderledes måde at blive ført gennem Musikhuset Esbjergs snørklede gange og lige så snørklede historie.

Undervejs på jeres tur rundt i Musikhuset sale, kældergange og kontorer skal I finde spor, løse gåder og forsøge at opklare, om de farverige mennesker, I støder på, har rent mel i posen eller ej. Og til sidst skal I svare på, hvem der har begået Mordet i Musikhuset. 

Spillet er specialudviklet i samarbejde mellem Musikhuset Esbjerg og Eventsupport, der har mange års erfaring i at udvikle og afvikle sjove og anderledes rollespil og gådefulde mysterier.

Mordet i Musikhuset kan både spilles som en underholdende teambuilding- og samarbejdsøvelse af en større virksomhed eller organisation, eller det kan fungere som et sjovt og anderledes networking-arrangement for flere mindre grupper.

Mordet i Musikhuset kan tilpasse, så det også kan fungere for mindre virksomheder og selskaber.

Kontakt vores eventteam, hvis I vil høre mere om, hvordan I kan prøve at opklare Mordet i Musikhuset.


Smag på kulturen

Smag på kulturen vores kulturpakke, hvor to af de ting, vi holder allermest af – kultur og kulinariske oplevelser – smelter sammen.

Med udgangspunkt i kultur, forskellige kunstarter og den kulinariske verden sammensætter vi et event ud over det sædvanlige.

Det kunne være en operasanger, der synger Verdi, mens I nyder lækre italienske vine, det kunne være tango og tapas, og det kunne være alt muligt andet.

Kontakt os, og lad os sammen finde frem til, hvilken mad og kultur, I har lyst til at sætte tænderne i.


Kulturkicket

Med Kulturkicket får I et kulturelt indspark – eller los i røven – der giver værdi for lige præcis jeres virksomhed eller organisation.

Alle kunstarter kan bidrage med relevante indsigter og paralleller til et moderne arbejdsliv. Og uanset, om I gerne vil have fokus på at styrke sammenholdet, kommunikationen eller ledelsesstilen, er mulighederne utallige.

Få for eksempel et foredrag om kreativ ledelse med afsæt i rockmusik. Eller hvad med et foredrag om kropssprog og præsentationsteknik med klangbund i teaterkunsten? Eller I kan få en indførsel i, hvordan man som dirigent får et stort orkester til at spille sammen, på og uden for scenen.

Kontakt os, og lad os sammen finde ud af, hvilket Kulturkick der giver mening for netop jer.