Kunderne vender tilbage til Musikhuset Esbjerg igen og igen for at holde konferencer, møder og fester. Læs her hvorfor.


Her kan du høre nogle af Musikhuset Esbjergs store, trofaste kunder fortælle, hvor de igen og igen vender tilbage til Musikhuset Esbjerg for at holde konferencer, møder, fester og så videre.

Niels Duedahl SE

Niels Duedahl, administrerende direktør, Norlys

“Vi har gennem flere år valgt at afholde vores Award Ceremony for Next Step Challenge i Musikhuset Esbjerg. Deres flotte og eksklusive rammer giver en passende afslutning for vores konkurrence. Vi har et godt samarbejde med det professionelle team i Musikhuset både under forberedelserne og i afviklingen. Det giver en international standard, som vi kan være stolte af.”


Esben Mortensen Olie Gas Danmark

Esben Mortensen, sekretariatschef, Olie Gas Danmark

“Musikhuset Esbjerg har gennem mere end 10 år lagt lokaler og teknik til afholdelse af en lang række af vores konferencer. I vores samarbejde med Musikhuset har vi med deres store viden om scenekunst og afvikling og vores vedvarende behov for variation og fornyelse skabt en løbende udvikling af vores arrangementer. Det har skabt grundlaget for, at deltagerne år efter år har fået indsigt og faglighed på allerhøjeste niveau.”


Jesper Bank Esbjerg Havn

Jesper Bank, salgsdirektør, Esbjerg Havn

”Esbjerg Havn har efterhånden samarbejdet med Musikhuset Esbjerg i mange år. Alene det siger vel noget om Musikhusets kvaliteter. Vi benytter blandt andet Musikhusets faciliteter til Havnens årlige informationsmøde, der har omkring 150 deltagere. Esbjerg Havn har også en sponsoraftale med Musikhuset, som gør, at vi kan tilbyde vore medarbejdere billetter til nogle af Musikhusets mange spændende koncerter og forestillinger. Vi mener, at det er vigtigt at give lokal opbakning til det kulturfyrtårn, som Musikhuset udgør. De muligheder, som Musikhuset tilbyder, er med til at gøre byen Esbjerg attraktiv. På den måde udgør Musikhuset Esbjerg en vigtig del af den samlede pakke, der skal bidrage at tiltrække den arbejdskraft, som er så vigtig for byens og regionens fremtidige udvikling.”