Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg er perfekt til store arrangementer, der kræver rigtig mange stå- eller siddepladser

I Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg er lys, lyd og sceneforhold forbilledlige, og salen kan indrettes på utallige måder, så den passer perfekt til de behov, I har.

Salen kan både indrettes med tribunerækker, og gulvet kan ryddes, så der bliver plads til runde borde eller langborde.

I Koncertsalen er der også mulighed for at bruge den store scene, der normalt er forbeholdt sangere og skuespillere, til at holde fest på i anderledes og eksklusive rammer.

Koncertsalens kapacitet

1.125 personer – tribuneopstilling

1.400 personer – stående

540 personer – langborde (kongres/fest)

300 personer – skoleborde

424 personer – runde borde (otte personer)

Eksempler på, hvad Koncertsalen kan bruges til

Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg kan bruges på utallige forskellige måder. Herunder har vi samlet et par eksempler på hvordan.


I Koncertsalen kan vi rulle tribunen tilbage, så gulv ryddes, og der kan afholdes store konferencer, som for eksempel Olie Gas Danmarks stort anlagte sikkerhedskonference Task Force Zero.
Det er normalt skuespillere og musikere, der indtager scenen i Koncertsalen, men I kan også komme til det. Vil du give dine medarbejdere en ekstraordinær oplevelse, er en firmafest eller julefrokost i de rå og eksklusive rammer på Koncertsalens scene den perfekte løsning.
Der er plads til mere end 1.100 siddende tilhørere eller konferencedeltagere i Koncertsalen. Forholdene er i top, og har du særlige ønsker, gør vi alt, hvad vi kan, for at imødekomme dem.