Her finder du oplysninger om alt det, der er rart at vide, inden du besøger Musikhuset Esbjerg


Gå trygt i Musikhuset Esbjerg

Vi opfordrer til, at vi alle viser hensyn og passer godt på hinanden i Musikhuset Esbjerg.


Find vej

Musikhuset Esbjerg ligger centralt placeret i Esbjerg, ti minutters gang fra Esbjerg Banegård og et stenkast fra Torvet og gågaden Kongensgade.

Musikhuset Esbjergs adresse er Havnegade 18, 6700 Esbjerg.

Du kan få rutevejledning ved at klikke på kortet her:

Med tog

Kommer du med tog til Esbjerg, kan du fra Esbjerg Banegård gå ud ad hovedindgangen, krydse Banegårdsgade og fortsætte lige ud ad Norgesgade. Herefter når du Torvegade, hvor du rejer til venstre, krydser lige over Torvet og fortsætter ligeud 100 meter, inden du når Musikhuset Esbjerg.


Med bus

Kommer du med bus, kan du stå af ved stoppestedet Skolegade v. Torvet (linje 1A, 2A, 5C, 6C, 7C og 8C) eller stoppestedet Jernbanegade v. Havnegade (linje 3B, 4B, 11, 12 og 13). Se køreplaner for busser her.


Parkering

Musikhuset Esbjerg har desværre ikke egen parkeringsplads, da huset ligger placeret midt i Byparken. Heldigvis er der rig mulighed for at parkere andre steder i Esbjerg centrum.

På Esbjerg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om, hvor du kan parkere, og hvilke regler der gælder. Læs mere om parkering her.


Kom i god tid

Kommer du i god tid, kan du både nå på toilet, nå at hænge din jakke i garderoben og nå at købe en vand eller en øl, inden forestillingen eller koncerten går i gang.

Du kan også nå at bestille en drikkevarer i caféen, så de står klar til dig og du kan springe køen over, når der er pause.


Garderobe

Når spotlysene er tændt og flere hundrede mennesker er samlet, kan der blive godt varmt i salene. Derfor anbefaler vi, at du afleverer dit tøj i garderoben, inden forestillingen eller koncerten begynder.

Det koster 20 kroner per person at benytte garderoben. Vi anbefaler, at du betaler med kort, men det er også muligt at betale med kontanter.

Er du gangbesværet, kan du tage elevatoren ned i Underfoyeren. Du finder elevatoren i Hovedfoyeren bag trappeopgangen til Esbjerg Kunstmuseum.


Mad og drikke

Der er rig mulighed for at stille sulten eller slukke tørsten, når du gæster Musikhuset Esbjerg.


Kunsten – restauranten i Musikhuset Esbjerg

Når du indleder dit besøg i Musikhuset Esbjerg med en lækker middag leveret af Kunsten – restauranten i Musikhuset – er du sikker på, at alle dine sanser bliver forkælet i løbet af aftenen.

Her kan du læse mere om Kunsten.


Kulissen – caféen i Musikhuset

Kulissen er Musikhusets café, der ligger lige inden for hovedindgangen. Kulissen har åbent alle ugens dage, og her kan du købe forfriskende drikkevarer, kaffe og kage og noget til den lille sult.

Her kan du læse mere og Kulissen.


Overnatning

Kommer I langvejs fra, kan det måske være dejligt at tage en overnatning i Esbjerg efter koncerten eller forestillingen, så I slipper for at køre hjem sent om aftenen.

Vi kan anbefale Scandic Olympic EsbjergHotel BritanniaCabInn Esbjerg og Hotel Ansgar, der alle ligger i det centrale Esbjerg, fem-ti minutters gang fra Musikhuset Esbjerg.


Aktiviteter i Esbjerg

Esbjerg har meget at byde på for både store og små. Herunder finder du et udsnit af de aktiviteter og seværdigheder, som Danmarks femte største by også byder på, og som både esbjergensere og turister i Esbjerg flittigt besøger.

Esbjerg Kunstmuseum
Fiskeri- & Søfartsmuseet
Esbjerg Museum
Spillestedet Tobakken
Den Ny Opera

Kæmpeskulpturen Mennesket ved havet

Du kan på Vadehavskystens hjemmeside finde og læse meget mere om de aktiviteter og seværdigheder, du finder i og omkring Esbjerg.