Få studierabat på oplevelser i Musikhuset Esbjerg. Studerende og unge under 25 år kan for bare 130 kr. komme til koncert, standup, teater og en række kulturoplevelser i Musikhuset.

Vi er vilde med unge og studerende i Musikhuset Esbjerg, og vi vil rigtig gerne have besøg af jer. Med vi ved godt, at når man er studerende eller ung, kan det nogle gange knibe med pengene. Derfor sætter vi prisen ned på en lang række arrangementer, så du som ung og/eller studerende kan spare op til flere hundrede kroner på din billet.

For bare 130 kroner kan unge under 25 år og studerende få adgang til en lang række forestillinger og koncerter i Musikhuset Esbjerg – uanset førpris.

“Vi synes, at det er vigtigt, at unge får mulighed for at få store kulturoplevelser, fordi det er med til at berige dem og gøre deres tilværelse lidt sjovere og mere spændende”

Torben Seldrup, direktør, Musikhuset Esbjerg

Det praktiske

Antallet af billetter med studie- og ungerabat til arrangementerne er begrænset. Så vil du være sikker på at få billet, skal du slå til hurtigt.

Få besked blandt de første, når nye arrangementer sættes i salg, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

VIGTIG: Husk dit studiekort (hvis du er studerende) eller dokumentation på, at du er under 25 år. Det skal fremvises i døren, når vi tjekker din billet.

Du kan købe studiebilletter online her på hjemmesiden. Tryk her for at se alle de koncerter og forestillinger, du kan få studie- og ungerabat til i Musikhuset Esbjerg.