Som tilflytter til Esbjerg Kommune kan du komme gratis i Musikhuset Esbjerg

Kære tilflytter,

Hjerteligt velkommen til Esbjerg – og hjerteligt velkommen i Musikhuset Esbjerg.

Hvert år præsenterer vi mere end 100 kulturarrangementer inden for alle genrer – lige fra rytmisk musik, over opera og ballet til standup og musicals.

Vi har noget for enhver smag, så uanset, hvad du er til, er Musikhuset dit kulturhus.

Som ny borger i Esbjerg Kommune tilbyder vi dig gratis adgang til et af vores udvalgte arrangementer. Ved at følge linket herunder kan du se, hvilke arrangementer du kan ombytte din kupon fra tilflyttermappen fra Esbjerg Kommune til. Vi forbeholder os retten til at ændre listen til enhver tid.

Aktuelt kan du bruge tilflytter-tilbuddet til at vælge mellem alle disse arrangementer.

Sådan gør du:

Klip din kupon ud og aflever den i Musikhusets billetsalg (åbent hverdage kl. 13-16), så ombytter vi den til en billet. Det er ikke muligt at ombytte tilflytterkuponen online. Musikhuset tager forbehold for trykfejl og udsolgte arrangementer.

NB: Vi gør også opmærksom på, at gamle tilflytterkuponer, der giver adgang til EsbjergRevyen på Tobakken, ikke kan benyttes i Musikhuset Esbjerg.