Det er nemt og bekvemt at bestille spisning inden dit arrangement

Du bestiller Café Tonekunstens trerettersmenu online, når du køber billet til dit arrangement. Du kan også købe billet først og tilkøbe spisning senere. Det gør du ved at finde det relevante arrangement på hjemmesiden og derefter trykke på knappen Køb spisning m.m. i højre side.

Du kan også bestille menuen ved at ringe til Musikhuset Esbjergs billetcenter på hverdage kl. 13-16 på telefon 76 10 90 10.

Vær opmærksom på, at hvis du ringer til Musikhusets billetsalg uden for åbningstiden, bliver du viderestillet til vores billetpartner, Billetten, som du desværre ikke har mulighed for at bestille bord igennem.

Vær også opmærksom på, at spisning ikke kan købes på dagen, men at du skal bestille menuen senest kl. 12 dagen før din koncert eller forestilling.

Gris & Grin i MHE Comedy Club

I forbindelse med de fleste comedy-arrangementer i Musikhusets standup-club, MHE Comedy Club, serverer vi stegt flæsk ad libitum i stedet for trerettersmenu. Vi kalder konceptet Gris & Grin.