Alletiders Julekalendersange

27. November 2022 16:00

Kaya Brüel og Ole Kibsgaard får jer i julestemning, når de spiller op til en hyggelig familiekoncert med 24 af alletiders mest elskede julekalendersange

Vi kender dem alle sammen; hvert år op til jul dukker de op igen, og vi mindes og husker tilbage – julekalendersangene fra de mange forskellige TV-julekalendere, der har været igennem tiden. Flere af dem er blevet til klassikere og er en fast del af det traditionelle repertoire af sange op til højtiden, og hvert år lanceres mindst en ny sang, der kandiderer til at opnå samme status som de mange forgængere.

Historien med de populære TV-julekalendere går helt tilbage til starten af 1960’erne, og der har gennem tiden været mange forskellige sange, men hvilke er og har været blandt de bedste?


Den populære duo Kaya Brüel og Ole Kibsgaard har sat sig for at finde frem til de 24 bedste og mest populære sange fra de mange års TV-julekalendere og sammen med et orkester præsentere dem for publikum i familiekoncerten Alletiders Julekalendersange, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan synge med på et særdeles populært repertoire.

Hvilke sange mon kommer med blandt de 24 bedste sange? Det er nok at tage fat på i feltet med de mange kendte TV-julekalendere som Tidsrejsen, Juleønsket, Julefeber, Tinkas Juleeventyr, Absalons Hemmelighed, Vinterbyøster, Nissebanden, Jul på slottet, Alletiders Jul, Jul i Gammelby, Jesus og Josefine, Torvet, Juletestamentet, Jullerup Færgeby og så videre.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt.

  • Priser: 120 - 265 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 27. November 2022 16:00
  • Kategori: Børn og familie, Koncert
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort