Anders Blichfeldt & Det nye band

21. April 2022 20:00

I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1 million solgte plader. Nu tager Anders dig med på en musikalsk rejse med sange fra hele hans store bagkatalog, når han gæster Musikhuset Esbjerg med koncerten Hele vejen

Du kan glæde dig til en aften med sange fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger som Anders har fremført som TV-vært på Rock Show, samt hans versioner af kendte sange fra Toppen af Poppen. Der vil også blive spillet helt nye sange anno 2022, for ja Anders udgiver stadig ny musik.

Anders er glad og stolt over de sange, som har dannet fundamentet for hans karriere, og med Hele Vejen har han valgt de sange, der betyder allermest for ham. Sangene fremføres bundmassivt af Det nye band.

“Det er min ambition, at sangene på setlisten bliver spillet med et nyt udtryk, hvor de fremstår tidsløse. Jeg søger en ny klang og tone, der gør, at lytteren tænker: “ Hvad er det for et nummer………efterfulgt af et nåh ja”, siger Anders Blichfeldt.

Lydmæssigt er forbilledet en opdateret udgave af Anders yndlingsalbum Brothers In Arms med Dire Straights. Store flotte klangflader, ballader og rock’n roll. Drømmende, æterisk, hæderligt og solidt.

Bandet

Trommer: Mads Andersen

Klaver: Martin Jønsson

Bas: Morten Maltesen

Saxofon: Ulrik Bust

Vi glæder os – det bliver så fedt

 

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort