
Anders Blichfeldt
5. December 2023 20:00Glæd dig til julekoncerten Min allerbedste jul, når Anders Blichfeldt sammen med datteren Alma synger julen ind i Musikhuset
Traditionen tro pakker Anders Blichfeldt julebussen i 2023, og denne gang er der en ekstra god gave med til både publikum… og Anders selv.
Alma Blichfeldt – Anders’ datter – har nemlig sagt ja til at være med efter tre års pause, hvor hun har gået i gymnasiet. Nu er hun tilbage, og det kommer vi til at nyde godt af. Alma deltog sammen med Anders i Toppen af poppen som special guest på sangen Si’ du ka’ li’ mig, hvor hun var med til at løfte Tøsedrengenes klassiker til et nyt niveau. Alma har sideløbende med gymnasiet arbejdet videre med sin stemme, der i dag står endnu skarpere.
Julekoncerten 2023 bliver en mere traditionel en af slagsen, hvor det umiddelbare, det nære og det hjertelige ved julen er i højsædet.
“Jeg glæder mig til at vende tilbage til en mere enkel og traditionel julekoncert med dygtige musikere på scenen, og jeg kan love, at det bliver et velspillende ensemble. Og så glæder jeg mig helt vildt til at stå på scenen med Alma igen og ikke mindst til en masse tid sammen med hende på landevejen” siger Anders.
Alma glæder sig også til at skulle afsted med “den gamle”.
“Det bliver dejligt at spille julekoncerter igen, jeg har savnet det, men jeg har ikke haft tid til at være med de seneste år. I 2023 har jeg valgt at holde fri, inden jeg starter min uddannelse, så da min far spurgte, om jeg havde lyst til at være med igen, var jeg ikke i tvivl – selvfølgelig skulle vi på juletourné sammen” siger hun
Studie- og ungerabat
Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.
Spisning inden showet
Forlæng din aften og få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer inden showet. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer tre skønne retter til dig og dit selskab.
Da vi i Musikhuset altid ønsker, at vores gæster får den bedste oplevelse, har vi et begrænset antal billetter til spisning. Derfor anbefaler vi, at du bestiller spisning, når du køber din billet.
I kan gå til bords fra kl. 17:30.
Det praktiske
Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Planlæg dit besøg