Andreas Bo

26. November 2020 19:30

Andreas Bo kaster dig rundt i en tornado af alle hans komiske og ekvilibristiske virkemidler, når han gæster Musikhuset med showet #Skarp

OBS: På grund af corona er showet blevet flytte fra Teatersalen til Koncertsalen for at skabe bedre plads mellem publikum. Billetkøbere er blevet kontaktet direkte.

Der er mange dygtige standup’ere, skuespillere, entertainere, satirikere, sangere og parodister i Danmark, men Andreas Bo er måske den eneste, som hører til i toppen af alle kategorierne.

Andreas Bo skærer igennem. I et nyt skarpt show, giver han dig en guide til, hvornår du skal ha’ en holdning, hvornår du skal træffe en beslutning, og hvornår du kan tillade dig at være røvligeglad. Det vil gi’ dig ro til at sove. Måske allerede under showet.

Hvad er din holdning til det? Hva’? Hva’? Hva’? I mange hundrede tilfælde hver dag, skal vi træffe et valg, vælge side, eller ta’ en beslutning. Kollegaer, familie og sociale medier kræver det. Hvis vi først lige kan blive enige om, at det er godt, at vi har valgmuligheder, kan vi så også blive enige om, at det er virkelig stressprovokerende, hele tiden at skulle forholde sig til alt? En hund har 4 mulige valg: Skal jeg æde, jage, knalde eller sove? Kommer vi nogensinde frem til de vigtige beslutninger og svar, når vi åbenbart først skal blive enige om, hvorvidt 2 mænd må danse sammen, eller om Ghita Nørby er en heks eller en helgen?

Med andre ord – Andreas Bo er tilbage. Og han er #skarp som aldrig før.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere