byens bedste 2019

Byens Bedste ’19

31. Oktober 2019 19:00

Tv-vært Anders Breinholt er konferencier, når JydskeVestkysten for anden gang kårer Byens Bedste Esbjerg inden for 11 kategorier. Kom og oplev det store awardshow i Musikhuset Esbjerg

Der er lagt op til en stor aften med prisoverrækkelser, underholdning og musik, når JydskeVestkysten hylder byens lokale handels- og kulturliv til Byens Bedste Esbjerg 2019.

Koncertsalen i Musikhuset Esbjerg danner ramme om awardshowet. Tv-vært Anders Breinholt tager styringen som aftenens konferencier, mens Malte Ebert og Peter Ebberfeld med band er blandt de optrædende kunstnere på scenen.

Der er med andre ord garanti for god underholdning i byens musik- og kulturhus, og uanset om du er en del af Esbjergs handels- og forretningsliv, JydskeVestkysten-læser eller blot en nysgerrig borger, som gerne vil være med til at fejre byen, glæder vi os til at se dig.

Der bliver uddelt Byens Bedste priser i følgende 11 kategorier:

  • Frisør
  • Shopping til ham
  • Shopping til hende
  • Restaurant & Cafébesøg
  • Fredagsbar
  • Take Away
  • Kulturoplevelse
  • Inspiration til hjemmet
  • Foreningsliv
  • Håndværker
  • Genbrug & Loppefund

Følg med i JydskeVestkysten og på jv.dk, hvor der løbende vil blive informeret om, hvordan du indstiller en kandidat i en af ovennævnte kategorier og senere stemmer på din favorit.

 

Det praktiske

Arrangør: JydskeVestkysten
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.

 

  • Pris: 180 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 31. Oktober 2019 19:00
  • Kategori: Andet, Show
Køb billet KØB SPISNING M.M.