Cafekoncert med Skovhus/Gjersøe/Nissen/Flórez

20. Marts 2020 17:30

Den dygtige jazz-kvartet kommer tilbage til Kulissen til en dejlig fyraftenskoncert

Kvartetten med rødder i Esbjerg spiller en dejlig blanding af standarder og nyere jazzkompositioner. Der bliver spillet med en stor legelyst og glæde for improvisation og jazzens sprog.

Trommeslageren Christoffer Skovhus, bassisten Niklas Emborg Gjersøe og pianisten Jakob Nissen, som alle studerer på Syddansk Musikkonservatorium kommer med hvert sit stærke udtryk. De tre har spillet sammen i adskillige konstellationer på kryds og tværs og har igennem dette udviklet et fælles sprog og en fælles forståelse for musikken.

Foran denne rytmegruppe ligger Nathalia Flórez. Med sin fortryllende stemme og egne fortolkninger af standarder synger hun med stort nærvær og intensitet.

De fire har fundet luppen frem og har fundet tekster til nogle standarder, man sjældent hører med tekst på, som fx. Footprints, Green Dolphin Street og Saga of Harrison Crabfeathers. Bered jer på en spændende, medrivende og hyggelig koncertoplevelse når Skovhus/Gjersøe/Nissen/Flórez går på scenen.

 

Praktisk: Koncerten er gratis og kræver ikke billet.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg.

Køb gavekort