Carmen

9. Oktober 2018 19:30

 

Den Jyske Opera giver dig den lidenskabelige og udødelige kærlighedshistorie om den skønne Carmen

Da den underskønne Carmen ser soldaten Don José, som synes at være den eneste mand, der ikke er interesseret i hende, forsøger hun at forføre ham. Det lykkes let, og Don José bliver vildt forelsk

et i hende. Han opgiver sin forlovede, Micaëla, og følger med Carmen til smuglerlejren, hvor hun bor.Men snart begynder Don José at kede den frie fugl Carmen, og hun falder i stedet for den berømte toreador Escamillo. Don José fyldes af en sygelig jalousi og en tragisk slutning synes uundgåelig.

Georges Bizets Carmen havde premiere i 1875, og med den lidenskabelige kærlighedshistorie med de uforglemmelige melodier og inciterende rytmer har den udviklet sig til at være en af verdens mest succesfulde og populære operaer.

Optakt: Vær med til optaktsforedrag med Per Günther inden forestillingen. Der er gratis adgang, men deltagelse kræver billet, som kan afhentes i Musikhusets billetcenter. Optakten begynder 45 minutter inden starten på forestillingen.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Instruktør: Thaddeus Strassberger

Dirigent: Jérôme Pillement

Medvirkende: Internationalt sangerhold, Den Jyske Operas kor og Sønderjyllands Symfoniorkester

Produktion: Den Jyske Opera

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Koncertsalen åbnes kl. 19:00.

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

Køb billet KØB SPISNING M.M.