Christian Fuhlendorff – Går over historien II

2. November 2018 19:00 - 3. November 2018 19:00

 

I efteråret 2018 laver Christian Fuhlendorff sit andet soloshow på ét år. Showet hedder Går over i historien II

Ligesom forgængeren fra foråret 2018, handler Går over historien II om vores historie. Men hvor etteren handlede om skabelsen af os, handler dette om skabelsen af vores samfund. En stat.

“Du kan få et blow job”, stod der i den blot anden Facebook-besked fra hende, jeg sidenhen byggede mit kongerige med, eller, det var i hvert fald hende jeg giftede mig og købte hus med på Amager. På mange måder minder livets udvikling om verdenshistorien. Man kan sige, at mennesket, som vi kender i dag, bliver født med landbruget. Når vi er børn, tegner vi huse. Når vi bliver ældre, stiller vi spørgsmål som oldtidens grækere ville have svært ved at svare på. Som teenagere vil vi indtage verden, som romere gjorde.  Og så får vi børn og bliver pissebange for resten af verden og flytter ind i vores parcelhus-middelalderborge.

I Går over i historien II vil jeg fortælle om den udvikling, der er skyld i at verdenen ser ud, som den gør. Fra de første skrevne kilder og frem til det samfund, vi kender. Apropos “skrevne kilder” – min kone skrev faktisk ikke “du kan få et blowjob”, men “du kan få et bungee jump!”… jeg lover, at have læst verdenshistorien lidt bedre. P.S. Hun skylder mig stadigvæk det bungee jump!

Hvert show bliver en oplevelse i sig selv, men vil du have hele verdenshistorien, skal du sikre dig billet til begge forestillinger. Køber du billetter til begge forestillinger samlet, får du i øvrig en rabat på i alt kr. 75.

Arrangør: FBI

Dørene til Teatersalen åbnes 18:30

Fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt

  • Priser: 260 - 295 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 2. November 2018 19:00 - 3. November 2018 19:00
  • Kategori: Comedy, Standup
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her