De stuerene

17. Januar 2018 19:30

 

Hvordan kunne det ske, at Dansk Folkeparti gik fra aldrig at blive stuerene til at blive landets største borgerlige parti? Det forsøger Mungo Park at give svar på

Historien om Dansk Folkeparti er vel den væsentligste i dansk politik i de sidste 20 år. Siden partiet blev stiftet i 1995, har Pia Kjærsgaards parti sat dagsordenen for, hvad vi debatterer i vores land – og hvordan vi gør det.

Historien er også god. Dansk Folkepartis farverige og kontroversielle persongalleri er igen og igen blevet dømt ude af medier og andre politikere, enten som et forbigående fænomen eller som en utilstedelig strømning. Men vælgertilslutningen er blevet større og større, og i dag er Dansk Folkeparti landets største borgerlige parti og indehaver af folketingets formandsstol. Partiet, som statsminister Poul Nyrup spåede aldrig ville blive stuerene, er endt med at blive netop det.

De stuerene er en tour de force gennem 20 år med Dansk Folkeparti. 20 år, som måske har forandret den danske folkesjæl.

Dramatikere: Line Mørkeby i samarbejde med Jens Korse, Michael Schøt og Lasse Bo Handberg

Instruktør: Kasper Sejersen

Medvirkende: Maja Juhlin, Frank Thiel, Marie Nørgaard, Anne Vester Høyer

Produktion: Mungo Park Kolding

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

  • Priser: 230 - 330 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 17. Januar 2018 19:30
  • Kategori: Abonnement, Teater
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her