Den evige ild

23. Marts 2022 20:00

Få en storslået musicaloplevelse med Bellevue Teatrets originale opsætning af Ken Folletts bestseller Den evige ild

Den historiske musical Den evige ild blev en enorm succes, da den spillede på Bellevue Teatret i 2019 og 2020. Anmelderne var ovenud begejstrede, og publikum strømmede til for at opleve de store følelser, de indædte magtkampe, den forbudte kærlighed og ikke mindst de stærke sange.

Nu får du mulighed for at få den samme store oplevelse, når Den evige ild kommer til Musikhuset Esbjerg.

Den evige ild er baseret på Ken Folletts roman af samme navn er en del af Kingsbridge-trilogien, der også tæller Jordens søjler. I Den evige ild er handlingen henlagt til dronning Elizabeth 1.’s England i midten af 1500-tallet. Her er en strid om magten mellem dronning Elizabeth 1. og den skotske dronning Mary Stuart under opsejling. En strid, der vil få fatale konsekvenser og ændre historien for bestandigt.

Bag musicalen Den evige ild står trioen Lasse Aagaard, Thomas Høg og Sune Svanekier, der var de første i verden til at bearbejde Ken Folletts bøger til musikalsk teater. I 2016 spillede deres dramatisering af Jordens søjler for 73.000 begejstrede publikummer på Østre Gasværk, og i 2019 og 2020 spillede altså Den evige ild på Bellevue Teatret til fantastiske anmeldelser. Trioen stod også bag de succesfulde Skammerens datter-forestillinger.

Forestillingen anbefales fra 12 år.

Romanforlæg: Ken Follett
Dramatisering og musik: Lasse Aagaard
Dramatisering og tekst: Thomas Høg og Sune Svanekier
Instruktion: Mads M. Nielsen
Medvirkende: Morten Hemmingsen, Pernille Petersson, Kasper Dalsgaard, Marie Louise Hansen m.fl.
Produktion: Bellevue Teatret

 

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Anmeldelser

”En dansk musical med klassikerpotentiale”
⭐⭐⭐⭐⭐ Berlingske

”Blændende smuk”
♥️♥️♥️♥️♥️ Politiken

”Formår at gøre den store verdenshistorie menneskelig og nærværende … en musical, som rent faktisk vil sit publikum noget”
⭐⭐⭐⭐⭐ Kristeligt Dagblad

”Storslået verdensklasse”
⭐⭐⭐⭐⭐ Scenekanten

”International musicalklasse”
⭐⭐⭐⭐⭐ Morten Buckhøj

”Musical af internationalt format”
Børsen

⭐⭐⭐⭐⭐ Iscene

⭐⭐⭐⭐⭐ Ungt Teaterblod

 

Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Meld dig ind i Teater- og Musikhusvennerne, og køb billet til abonnementspris. Det koster kr. 75 per sæson at være medlem, og du sparer op til kr. 90,- per forestilling.

Bliv medlem her