DM i stand-up

15. September 2018 20:00

 

Danmarks næste store stand-up-talent skal findes! Glæd dig til en forrygende sjov aften, hvor du er med til at bestemme, hvem vi skal grine af i fremtiden.

Gris & Grin: Husk, at du inden showet kan spise stegt flæsk med kartofler og persillesovs ad libitum for bare kr. 100! Bestil spisning, når du køber billet.

Nu skal DM i Stand-Up afgøres igen. I de indledende runder dyster Danmarks sjoveste upcoming komikere om at få én af de eftertragtede pladser i semifinalerne. Komikerne leverer deres skarpeste sæt af jokes, og DU og resten af publikum bestemmer, hvilke to komikere der skal sendes videre i konkurrencen.

Den endelige vinder af DM i Stand-Up 2018 kåres i finalen, som finder sted i København den 7. november.

Aftenens vært er Mikkel Klint Thorius, som vandt ‘Comedy Fight Club 2017’ og netop nu er aktuel på Netflix med sit onemanshow ‘Hvid skyld’. Mikkel sørger for, at både publikum og deltagere bliver guidet godt igennem aftenen. Hver aften byder også på en special guest, der kommer og underholder med en god gang stand-up, mens stemmerne bliver talt op.

Vinderen af DM i Stand-Up 2018 får ét års kontrakt med Danmarks største komiker-bookingbureau, FBI – og dermed starten på en professionel stand-up-karriere.

Jonatan Spang, Linda P, Lars Hjortshøj, Ruben Søltoft og Simon Talbot er bare nogle af de komikere, som har fået deres gennembrud ved at deltage i DM i Stand-Up. Der er med andre ord garanti for en både sjov og nervepirrende aften!

Tidligere vindere:

2017 – Melvin Kakooza

2015 – Mikkel Rask

2013 – Alex Thelander

2010 – Ruben Søltoft

2008 – Martin Høgsted

2006 – Elias Ehlers

2004 – Mads Brynnum

2003 – Henrik Bruhn

2002 – Steen “Nalle” Nielsen

2001 – Samuel Meijer

2000 – Geo

1999 – Jonatan Spang

1994-1998 – DM i Stand-Up ikke afholdt

1993 – Mads M. Nielsen

1992 – Lars Hjortshøj

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:30.

Vær opmærksom på, at fotografering og optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum og er derfor ikke tilladt.

  • Priser: 170 - 200 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 15. September 2018 20:00
  • Kategori: Comedy, Standup
Køb billet KØB SPISNING M.M.