Eks-mænd

19. Marts 2023 19:30

Makkerparret Lykkegaard og Ellegaard tørner sammen i en road-comedy om to meget forskellige mænd, fanget i hver deres gigantiske midtvejskrise

Du er i en glohed lufthavn i Nordspanien. Der er kø ved security, du har tømmermænd, dit fly er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Det skulle da lige være, hvis ham, du rendte i, var ham, der var rendt med din kone!

Eks-mænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles, lige bortset fra rygproblemer, manglende stedsans, den samme eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.

Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb, som forrige sæson gav os den yderst morsomme Livet – hvor svært ka’ det være.

Denne gang mødes de i en nyskrevet road-comedy om afveje og omveje, sandheder og løgne, skrevet af revykongerne René Vase og Jannik Fuglsang.

Manuskript og instruktion: René Vase og Jannik Fuglsang
Scenografi: Kirsten Brink
Medvirkende: Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Produktion: Folketeatret


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Køb billet til denne forestilling plus to andre medlemsforestillinger – så kan du automatisk blive teatermedlem og spare op til 80 kr. pr. billet

Ja, tak – fortæl mig mere