Emma Gads Takt & Tone 100 år

13. Marts 2019 19:30

 

En kabaret-forestilling om bogen, alle har en mening om, men ingen har læst!

Emma Gads Takt & Tone er en del af vores kultur og noget, vi alle refererer til. Men sjovt nok ved ret få af os, hvad der rent faktisk står i bogen – og de fleste ville blive overraskede, hvis de læste den.

Teatret Optimis præsenterer derfor denne kabaret-forestilling, som skal lære os bogen og mennesket bag at kende – på en humoristisk, musikalsk og litterært-underholdende måde.

Samtidig er danskerne kendt for at være noget nær verdens mest uhøflige folkefærd – og debatklimaet på de sociale medier sætter helt nye standarder i den henseende. Måske kan Gad og forestillingen være med til at vi (igen) behandler hinanden lidt mere høfligt og hjertefuldt?

Sjov, alvor og dejlige viser

I forestillingen er vil tilbage i året  1968. Vi befinder os i et af DR’s TV-studier hvor underholdnings-programmet Kender De Deres Klassikere? er ved at blive optaget. Ugens gæst er den kendte visesanger og entertainer Otto Schønberg, der til sin store forundring skal stifte bekendtskab med Emma Gads Takt & Tone.

I starten er Schønberg uvidende og fordomsfuldt nedladende overfor både Gad og bogen, men efterhånden som han langsomt lærer dem at kende, forundres han over de tidløse kommentarer til vores opførsel, de mange, sjove betragtninger og det store menneskekendskab. Han – og med ham forhåbentlig publikum – ender således med at blive overrasket, nuanceret interesseret og varm om hjertet.

I forestillingen er der sjove citater, oplæsninger fra bogen, alvorsord, afsnit om Emma Gad som person samt masser af kendte viser og sange, som på underholdende vis kommenterer indholdet.

Sangene og viserne er blandt andet Penge, Bar’ det var mig, Kys hinanden, Jeg snakker med mig selv, Månestrålen, Konen, kællingen, madammen og Jeg sætter min hat som jeg vil.

Da publikum skal i fjernsynet, bedes de tage pænt tøj på!

 

Det praktiske

Instruktion: Bo Skødebjerg

Medvirkende: Allan Høier

Musikalsk arrangement: Ronen Thalmay

Produktion: Optimis

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00.

Forestillingen vises i umiddelbar forlængelse af Teater- og Musikhusvennernes generalforsamling.

Vær venligst opmærksom på, at fotografering/optagelse af forestillingen kan være generende for både kunstnere og publikum og derfor ikke er tilladt

  • Priser: 70 - 170 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 13. Marts 2019 19:30
  • Kategori: Teater
Køb billet KØB SPISNING M.M.