Fodbold fodbold fodbold

28. Oktober 2022 19:30

Til dig, der elsker fodbold, og til dig, der ikke fatter noget af det! En forestilling om verdens største sportsgren og dens betydning for de milliarder af mennesker, der ser og spiller fodbold

Fodbold fodbold fodbold fortæller om en fodboldkamp og om de mennesker, der alle er forbundet af deres store passion for spillet. Garneret med fantasifulde klubsange og udfordrende fantilråb følger vi fodboldspillets mange deltagere før, under og efter en kamp – spillere, trænere, klubejere og ikke mindst de entusiastiske fans.

Fodbold er en drømmefabrik, men drømmen om det smukke spil og de store sejre udfordres af den ordinære verdens krav om succes, indtjening og simpel overlevelse. Hvad sker der med de mange unge spillere, der søger lykken ude i verden i håb om at ende hos de store klubber? Hvad sker der med fodboldspillet og begejstringen, når rigmænd fra fjerne nationer pludselig begynder at købe sig ind også i danske fodboldklubber? Og hvordan kan man spille VM på et stadion, der har kostet utallige immigrantarbejdere livet?

Fodbold fodbold fodbold opføres som optakt til VM i fodbold i Qatar; en begivenhed, der har vakt stor opsigt og diskussion og flyttet fokus fra spillet på banen til spørgsmålet om etiske grænser, menneskerettigheder og de kommercielle kræfters magt over spillet.

Manuskript: Henrik Szklany
Iscenesættelse: Nicolei Faber
Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly
Lysdesigner: Mathias Hersland
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack
Produktion: Det Kongelige Teater


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Køb billet til denne forestilling plus to andre medlemsforestillinger – så kan du automatisk blive teatermedlem og spare op til 80 kr. pr. billet

Ja, tak – fortæl mig mere