Forandringer

20. Februar 2019 19:30 - 24. Februar 2019 16:00

 

Alting truer med at slippe op i ny dansk forestilling: energien, tiden og luften, vi ånder…

Verden – den store såvel som den lille – synes at forandre sig med stadigt stigende hast. Kan vi følge med? Skal vi følge med? Skal vi kæmpe imod? Skal vi give op? Hænge på? Stå af?

I et evigt skiftende virvar af syngende og talende stemmer og instrumenter mødes, konfronteres, udfordres og skræmmes de medvirkende i den danske komponist Rasmus Zwickis nye, udtryksfulde blanding af opera og teater.

Forestillingen bliver til i et samarbejde mellem Den Ny Opera og Musikteatret SAUM, der tidligere har samarbejdet med stor succes ved flere lejligheder, blandt andet om den stort anlagte Is-slottet og om Mørkebarnet, der begge kunne opleves i Musikhuset.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Musik: Rasmus Zwicki

Forfattere: Rasmus Zwicki og Jesper B. Karlsen

Instruktør: Kamilla Bach Mortensen

Medvirkende: Ingeborg Fangel Mo, Jesper Hyldegaard, Jens Søndergaard, Ene Øster Bendtsen, Anna Klett, Frode Andersen og Sofia Kayaya

Produktion: Den Ny Opera og Musikteatret SAUM

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Koncertsalen åbnes kl. 19:00.

Fotografering/optagelse af koncerten kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.

  • Pris: 240 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 20. Februar 2019 19:30 - 24. Februar 2019 16:00
  • Kategori: Abonnement, Studierabat, Teater
Køb billet KØB SPISNING M.M.