Geo

19. Marts 2021 19:00

Geo tager sin succesfulde podcast Kan Man Tilgive en Psykopat et skridt videre, når han gæster Musikhuset Esbjerg med sit nye onemanshow Søn af en Psykopat, hvor den jyske komiker med et humoristisk tvist endnu engang vender tabubelagte emner

Hvordan er det at være barn af en psykopat? Hvordan handler en psykopat? De spørgsmål svarer Geo på humoristisk vis ved at fortælle om sine egne erfaringer med en psykopatisk far.

Søn af en Psykopat er en vanvittig tragisk – og ikke mindst komisk – beretning om Geos forhold til sin psykopatiske far. Historierne i showet er lige så morsomme, som de er ekstreme og tankevækkende. Når man hører dem, er man ikke i tvivl om, at Geos far var psykopat.

Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv.

”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”

Den erfarne komiker har været med i et hav af tv-produktioner, podcasts og radioprogrammer, siden han startede sin karriere i 1996. Geo er desuden foredragsholder og forfatter af to bøger Hva’ Så Nu (2015) og Ikk’ For Sjov (2018). Han har leveret stærke comedy-shows siden 2002, hvor han b.la. optrådte med stand-up showet Den ægte vare, og har siden lavet Geo’s Garage (2006), Mit Indre Dyr (2009), Kemo og Comedy (2014) og Hva’ så nu (2018) med Thomas Skov.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Spis i MHE Comedy Club

Begynd aftenen med at spise i MHE Comedy Clubs sjove og hyggelige rammer. Vi dækker op med ternede duge ved langborde, har masser af kold fadøl i hanerne, og så serverer vi lækker, ukompliceret mad, lavet af Musikhusets eget køkken med køkkenchef Jacob Møller Justesen i front.

Aftenens menu er den lækre thailandske karryret kylling panang med ris og salat.

Spisningen begynder 2 timer før showstart.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere