Heino Hansen

24. September 2021 19:00

EKSTRA SHOW: Til efteråret 2021 vender Heino Hansen tilbage, når han indtager Musikhuset Esbjerg med sit første klassiske standupshow nogensinde, Heino Hansen’s Første Comedy Show

Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen, de sociale medier eller live i 2020 – den herlige komiker er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier.

I 2021 drager Heino på turné med sit første klassiske standup show nogensinde, der har den passende titel Heino Hansen’s Første Comedy Show. I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov.

”Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil – der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino, blev til klassens sjoveste – fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved, blev altså mit første Comedy Show – og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske du får lov at høre min danske stil fra 1998”, siger Heino Hansen om sit kommende onemanshow.

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Senest er Heino blevet et hit hos de danske tv-seere efter sin medvirken i det populære program Stormester, og han står ligeledes overfor den fornemme opgave som kommende vært på programmet Klipfiskerne. Med sit lunefulde og herlige væsen, og ikke mindst skarpe leveringer, har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedyscene.

Gå ikke glip af Heino Hansen’s Første Comedy Show, som kan opleves til marts i Musikhuset Esbjerg.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Spis i MHE Comedy Club

Begynd aftenen med at spise i MHE Comedy Clubs sjove og hyggelige rammer. Vi dækker op med ternede duge ved langborde, har masser af kold fadøl i hanerne, og så serverer vi lækker, ukompliceret mad, lavet af Musikhusets eget køkken med køkkenchef Jacob Møller Justesen i front.

Aftenens menu er all you can eat spareribs med coleslaw og bagte kartofler.

Spisningen begynder kl. 17:00.

 

Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart
Foto: Fotografering/optagelse af showet kan være generende er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere