Indra Rios-Moore

6. Februar 2019 19:30

 

Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore er en af tidens stærkeste stemmer inden for soul, gospel og americana. Nu kan du opleve hende i Musikhuset Esbjerg

Indra Rios-Moores seneste album, Heartland fra 2015, fik fantastiske anmeldelser og kastede blandt andet en amerikansk Grammy-nominering af sig.

Nu er Indra Rios-Moore klar med et nyt album, Carry My Heart, som er udgivet på det legendariske jazzselskab Verve og produceret af Jay Newland, der stod bag Norah Jones’ Come Away with Me, som gjorde hende til en global sangstjerne.

Indra Rios-Moores musik har stærke rødder i den amerikanske musik med kraftig inspiration fra både soul, gospel, blues, R&B, americana, jazz og roots. Repertoiret indeholder både egne sange og nye personlige fortolkninger af blandt andet David Bowie, Pink Floyd, Steely Dan og Duke Ellington.

Historien om Indra Rios-Moore begyndte i 2006, da den danske saxofonist Benjamin Trærup på en tur til USA mødte Indra. De to forelskede sig i hinanden, og de har siden dannet par både musikalsk og privat. Live er de i selskab med to musikere af international klasse, nemlig Thomas Sejthen på bas og Uffe Steen på guitar.

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Billet købes i Musikhusets billetcenter mod fremvisning af gyldigt studiekort/billedlegitimation. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

Arrangør: Musikhuset Esbjerg

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19.00

Vær venligst opmærksom på, at fotografering/optagelse kan være generende for kunstnere og publikum og derfor ikke er tilladt

 

 

  • Pris: 195 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 6. Februar 2019 19:30
  • Kategori: Koncert, Studierabat
Køb billet KØB SPISNING M.M.