Til (ingen verdens) nytte

31. Oktober 2017 19:30

 

Urpremiere: Reumertvinder Thomas Markmann udforsker, hvorfor vi skydes bagtanker i skoene, når vi forsøger at gøre noget godt for andre end os selv

Berit har i årevis været en engageret medarbejder hos DSB, men den ene omstrukturering efter den anden har efterhånden fjernet enhver arbejdsglæde.

Til gengæld er Berit en ordentlig og behagelig kvinde, som tager sig godt af sin overbo, pensionisten Svend, der ikke kunne drømme om at indrømme, at han ikke kan klare det hele selv. Slet ikke over for sin søn, karrieremanden Lars, der pligtskyldigt besøger sin far, selvom han er ved at knække halsen på for meget arbejde. Hos Berit møder Lars lidt af den anerkendelse, det åbenbart er så svært for faderen at give ham.

Til (ingen verdens) nytte er et drama om det basale, menneskelig behov, det er at være til nytte i samfundet og over for sine medmennesker. Det er skrevet af den Reumert-vindende og internationalt anerkendte dramatiker Thomas Markmann til en stærk kvartet af skuespillere.

Dramatiker: Thomas Markmann

Instruktør: Madeleine Røn Juul

Medvirkende: Pia Rosenbaum (afløser Marianne Høgsbro, der har været nødsaget til at trække sig), Jacob Lohmann, Lisbeth Wulff og Finn Nielsen

Produktion: Folketeatret

Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

Dørene til Teatersalen åbnes kl. 19:00

Vær opmærksom på, at fotografering/optagelse af showet kan være generende for kunstnere/publikum

 

  • Priser: 230 - 330 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersal
  • Spilleperiode: 31. Oktober 2017 19:30
  • Kategori: Abonnement, Teater
Køb billet Nyd en lækker menu i Musikhuset – klik her