Jeg er stadig Nikolaj Stokholm

22. Februar 2023 19:00

Så er den gal igen, sagde hunden! Nikolaj Stokholm vender tilbage til Esbjerg, når han gæster Musikhuset Esbjerg med sit spritnye onemanshow Jeg er stadig Nikolaj Stokholm

Nu er hele Danmarks Stokkefar klar med sit tredje og hidtil sjoveste onemanshow. 

Hermed også et punktum i trilogien, som rummer fortællingen om en af landets mest folkekære, elskede og prisvindende komikere. (Har han selv skrevet det her?…hold kæft!). 

Det første show MIT LIV SOM…., handlede om barndommen, og hvad Nikolaj er rundet af. 

Det andet show TUREN GÅR TIL…., var en fortælling ind i Stokkes crazy (det’ engelsk) univers, og hvordan omgivelserne omkring ham reagerer på den, han er blevet til.

Nu kommer showet, JEG ER STADIG…., hvor han stiller spørgsmålet: ”Hvad er det så, jeg gerne vil være?” Både store og små tanker om, hvad livet bringer en, hvis vi kigger lidt fremad. Problemet er, at Nikolaj Stokholm ser virkelig dårligt. Så det bliver ikke langt, han ser. Men det er også sådan, vi helst vil opleve ham.

Nikolaj Stokholm blev sidste år kåret som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla bl.a. for onemanshowet Turen Går til Nikolaj Stokholm. Showet solgte over 110.000 billetter på de danske venues og cementerede dermed hele Danmarks Stokkefar som tidens mest populære komiker.

Du kan opleve Nikolaj Stokholm i Esbjerg til februar 2023.


Spis i MHE Comedy Club

Begynd aftenen med at spise i MHE Comedy Clubs sjove og hyggelige rammer. Vi dækker op med ternede duge ved langborde, har masser af kold fadøl i hanerne, og så serverer vi lækker, ukompliceret mad, lavet af Musikhusets eget køkken med køkkenchef Jacob Møller Justesen i front.

Aftenens menu er kyllingelår med mojo og saltbagte kartofler


Studie- og ungerabat

Studie- og ungebilletterne er desværre udsolgt.

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning: 
Dørene til salens åbnes 30 minutter inden showet begynder
Foto:
 Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt
Varighed: 
80 minutter uden pause

  • Priser: 120 - 325 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 22. Februar 2023 19:00
  • Kategori: Comedy
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort