Liverpool Legends on Tour

12. Oktober 2019 20:00

Er din favoritsang You’ll Never Walk Alone, og har du et bankende Reds-hjerte? Så må du ikke gå glip af Liverpool Legends on Tour

Til oktober er du inviteret til et arrangement i særklasse sammen med fodboldklubben Liverpool FC. Glæd dig til at møde Liverpool-legenderne Ray Clemence og John Aldridge, og hør om den unikke klub og dens fans, når legenderne interviewes af journalist Daniel Sichlau.

Samme aften er der udgivelse af bogen Liverpool FC 2018/2019 Season –The official story – og helt unikt medbringer klubben også det nyvundne Champions League-trofæ.

”Allez, allez, allez” – sådan lød det, da Liverpool i år vandt Champions League trofæet for sjette gang i klubbens historie. Det blev kulminationen af en helt fantastisk sæson, hvor Jürgen Klopp og spillerne fik sat et storslået punktum for en helt fantastisk sæson. Ikke nok med at klubben vandt Champions League, så var de også kun to point fra at vinde den engelske Premier League. Og flere eksperter spår, at denne sæson er startskuddet på endnu en fantastisk epoke i klubbens historie.

For man må sige, at denne populære fodboldklub kan prale af at have oplevet mange store sejre og helte, men med det søde kommer også det sure. For klubben har også været igennem store nederlag og skurke, som huskes. Dog har klubbens fans altid stået holdet bi – for på Anfield går man aldrig alene.

 

Køb bogen og mød legenderne

Liverpool FC 2018/2019 Season –The official story er en bog med fantastiske billeder og fantastiske fortællinger, hvor blandt andre Liverpool-manager Jürgen Klopp sætter ord på, hvad der gør klubben så unik.

Vælger du at købe bogen sammen med din billet, får du samtidig mulighed for at få en meet and greet med legenderne Ray Clemence og John Aldridge efter eventet.

 

Det praktiske

Arrangør: CSB Island Entertainment og JydskeVestkysten
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.

 

  • Pris: 429 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal
  • Spilleperiode: 12. Oktober 2019 20:00
  • Kategori: Andet, Show
Køb billet KØB SPISNING M.M.