Maddiker

28. Marts 2022 19:30

Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck tager et uforfærdet og morsomt livtag med den modne kvinde

Det er ikke lutter lagkage alt sammen. Man kan f.eks. roligt forlade en fest som den første. Der sker ikke en skid. Og hvis man kunne finde på at bevæge sig ud på dansegulvet og bevæge sig med stive lemmer til musikken, så kommer de løftede mormorarme hurtigt ind til kroppen igen, når de unge smiler og ler opmuntrende til én. Ydmyget halter man væk fra dansegulvet og direkte hjem i den nye single-seng. Ensomheden sniger sig ind, mens man forsøger at koncentrere sig om en god bog. Så får man øje på den rynkede hånd, der holder om bogen. Hvis er den rynkede hånd? Mors? Mormors? Hvem er den kvinde, der bor i dette visne, rynkede hylster?

Man kan jo stadig se godt ud, hvis ellers lyset falder rigtigt. Og ens hjerne fungerer jo stadig. Lidt langsommere, men den fungerer. Man kan jo gøre lige, hvad man vil. Sælge alt og rejse hele jorden rundt, hvis man har lyst. Gå på kurser. Dygtiggøre sig. Starte helt forfra. Og lade sig skille. Vise det her selvforherligende ungdomsregime, at alder er en styrke. Fanden tage os!

Nogle gange er det godt at huske på, at livet ikke er slut, før man er død. Der er både liv og glimt i øjet på de tre voksne kvinder på scenen, mens de hylder alderdommen og tør tale om både det svære og det smukke i livet, inden maddikerne får overtaget.

Forfatter: Rikke Wölck
Instruktør:
Madeleine Røn Juul
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Rikke Wölck og Jannie Faurschou
Scenograf: Gøje Rostrup
Produktion: Folketeatret

 

Studie- og ungerabat: Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.

 

Det praktiske

Arrangør: Teater- og Musikhusvennerne og Musikhuset Esbjerg
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Meld dig ind i Teater- og Musikhusvennerne, og køb billet til abonnementspris. Det koster kr. 75 per sæson at være medlem, og du sparer op til kr. 90,- per forestilling.

Bliv medlem her


Musikhuset Esbjerg følger myndighedernes retningslinjer og tager løbende alle nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler. Og så returnerer vi naturligvis dine billetter, hvis forestillingen ikke kan gennemføres.

Læs mere