Matadors stærke kvinder

5. Marts 2023 16:00

Kom bag om Matador og fire af seriens stærke kvinderoller i et skønt talkshow med Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen

Nu kan du opleve det forrygende og voldsomt roste live-talkshow med de stærke kvinder bag Matador-karakterer Ingeborg, Maude, Agnes og Vicki i Musikhuset Esbjerg.

De fleste danskere kender tv-serien Matador, der er skabt af Lise Nørgaard og Erik Balling. Matador blev sendt første gang på DR i årene 1978-1982.

Nu kan du møde de fire forrygende kvinder fra serien; Ghita Nørby (Ingeborg Skjern), Malene Schwartz (Maude Varnæs), Kirsten Olesen (Agnes Jensen) og Sonja Oppenhagen (Victoria ”Vicki” Hackel/Arnesen), der i selskab med filmanmelderne og forfatterne Christian Monggaard (Information) og Jacob Wendt Jensen (Jyllands- Posten) vil snakke om deres liv med Matador og samarbejdet med Lise Nørgaard og Erik Balling.

Sammen vil de fire skuespillerinder bag de velkendte karakterer lade sig udspørge på scenen af de to Matador-eksperter. Mange kender måske de to eksperter fra deres kæmpeværk om Matador – en 436 sider lang coffeetable-bog om TV-fænomenet, som igen og igen fanger nye seere.

Det bliver en skøn aften om de fire skuespillerinders respektive roller og arbejdet med at finde ind til kernen af Maude, Ingeborg, Agnes Jensen og Vicki, og udviklingen af deres karakterer gennem serien. Du kan også glæde dig til at høre mere om, hvad Matador har givet dem hver især med i bagagen i deres videre karrierer på både teater, film og naturligvis TV.


Spisning efter foredraget

Få en lækker madoplevelse i Musikhusets smukke rammer efter foredraget. Musikhusets køkken med Jacob Møller Justesen i front sammensætter med udgangspunkt i sæsonens friske råvarer en tallerkenanretning med lokale lækkerier – og lidt sødt.

I Musikhuset ønsker vi altid, at vores gæster får den bedste oplevelse. Derfor har vi kun et begrænset antal billetter til spisning og anbefaler, at du bestiller spisning, når du køber billet.

I kan gå til bords umiddelbart efter foredraget, omkring kl. 17:30.


Studie- og ungerabat

Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg og SHB-Danmark
Døråbning: Dørene til salen åbnes 30 minutter inden forestillingen begynder
Vis hensyn: Det er generende, hvis din telefon ringer eller bipper, eller hvis du tager fotos eller video under arrangementet. Så vis hensyn, sæt telefonen på lydløs eller sluk den.
Forventet sluttidspunkt: kl. 17:30
Planlæg dit besøg

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort

Tilmeld dig Musikhusets nyhedsbrev, Række 1, og få:

✅ Mulighed for at vinde gavekort på 500 kroner – hver måned
✅ Nyheder om arrangementer før alle andre
✅ Forkøbsret til udvalgte forestillinger
✅ Eksklusive konkurrencer og tilbudTilmeld dig nu