Men’s Room 4

13. Januar 2022 19:30

Men’s Room består af to af Danmarks mest produktive komikere, nemlig Thomas Hartmann og Torben Chris. Nu kan du opleve dem i MHE Comedy Club, når de lægger vejen forbi med showet Mega Men. Begynd aftenen med spisning i MHE Comedy Clubs hyggelige rammer

EKSTRA SHOW: Den 13. januar 2022 vender Men’s Room tilbage. Billetsalget er skudt i gang.

Igennem de tre første shows med Men’s Room har man kunnet opleve de to komikere vende og dreje den lille forskel – som faktisk ikke er i ental, og sjældent lille. Der er, nu som før, ingenlunde tale om de store, tunge ligestillingsemner, men derimod bare jokes! Jokes om de hverdagsproblematikker, vi alle kan genkende, og som vi er bedst tjent med blot at grine af. De er her for at blive.

Det hele er naturligvis en stærkt subjektiv version, set fra den efterhånden knapt så moderne mands synsvinkel, men man skal ikke tro, at showet kun er for mænd. Faktisk har man, igennem de tre første shows, kunnet opleve det hidtil mest kønsneutrale tiltag i dansk kultur, hvis man har skuet ud over publikum. Dette skyldes nok i høj grad Chris’ og Hartmanns ironiske distance til emnet, og deres evne til at lade kærligheden til det modsatte køn (og de iboende sære vaner) skinne igennem. Én af de tilbagemeldinger, de ofte har fået, er, at Men’s Room er bedre end parterapi. Par kan se det sammen, og derved få taget hul på nogle samtaler, og nok så vigtigt… grine sammen.

De fire shows kan sagtens ses uafhængigt, men ser man dem alle, vil man samtidig få indblik i den udvikling, der undervejs har været i de to komikeres privatliv. Fra at have været to ungkarle – i faste forhold, men ugifte – er de begge i mellemtiden blevet gift og er sammenlagt indehavere af to huse på veje med stillebump, to stationcars, to børn og en hund. Dette bevidner naturligvis, at livet med kvinderne slet ikke er så slemt – men morsomt er det stadig.


Studie- og ungerabat:
 Er du enten studerende eller under 25 år, kan du købe 1 billet til kr. 120. Du skal medbringe og fremvise gyldigt studiekort eller billedlegitimation, når du viser din billet i døren. Antallet af studie- og ungebilletter, der sættes til salg, er begrænset, og de sælges til dem, der er hurtigst.


Spis i MHE Comedy Club

Begynd aftenen med at spise i MHE Comedy Clubs sjove og hyggelige rammer. Vi dækker op med ternede duge ved langborde, har masser af kold fadøl i hanerne, og så serverer vi lækker, ukompliceret mad, lavet af Musikhusets eget køkken med køkkenchef Jacob Møller Justesen i front.

Til showet den 13. oktober 2021 er aftenens menu stegt flæsk med kartofler og persillesovs ad libitum

Til showet den 13. januar 2022 er aftenens menu all you can eat spareribs med coleslaw og bagte kartofler.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
Dørene til salen åbnes 30 min før showstart.
Foto:
Fotografering/optagelse kan være generende for både kunstnere og publikum og er derfor ikke tilladt.
Varighed:
2 timer (inklusive pause)

  • Pris: 280 DKK
  • Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen
  • Spilleperiode: 13. Januar 2022 19:30
  • Kategori: Comedy, Standup
Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort