Miles Davis-hyldestkoncert

15. Marts 2022 19:30

Jazzmusikkens største stjerne, Miles Davis, bliver hyldet, når en række af dansk jazz’ bedste kræfter mødes for at give dig en unik og anderledes koncertoplevelse

Miles Davis’ betydning for jazzen kan ikke overvurderes. Han var et geni, en innovatør, en provokatør og en virtuos, der igen og igen flyttede grænserne for jazzmusikken.

Til koncerten Miles on Miles præsenterer Aarhus Jazz Orchestra et blandet repertoire fra Miles Davis’ mange udgivelser – blandt andre hovedværkerne Birth of the Cool, Kind of Blue, Sketches of Spain og Bitches Brew – ledsaget af anekdoter, historieformidling og jazzet begejstring fra vært på P8 Jazz Naya Buric og direktør for rockmuseet Ragnarock Rasmus Rosenørn. Koncerten ledes af dirigent Søren Møller.

Miles on Miles er et nyskabende koncertformat, hvor formidlingen af musikken og dens kulturelle kontekst smelter sammen med musikken fra scenen. Publikum vil gå fra koncerten med en ny forståelse af Miles Davis og hans enorme indflydelse på vores musikkultur.


Folkene bag Miles on Miles

Aarhus Jazz Orchestra består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og orkestret har gennem årene arbejdet sammen med nogle af de største nulevende jazzikoner, herunder Kurt Elling, John Scofield, Peter Erskine, Jamie Cullum, Jon Balke, David Sanborn, Melody Gardot, Geir Lysne, David Liebman og Dee Dee Bridgewater.

Orkestret høster altid glimrende anmeldelser for deres koncerter og udgivelser og har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz. I 2016 vandt orkestret i kategorierne Årets Danske Jazzudgivelse og Årets Danske Jazzkomponist for Jakob Buchanans værk Requiem. I 2019 vandt orkestret med desuden JazzDanmark-prisen for projektet We, Robots – en pris, der hylder årets mest nyskabende koncertoplevelse.

Ud over at arbejde som turnerende pianist har Søren Møller, der leder koncerten, komponeret til en række forskellige ensembler, heriblandt arrangementer til DR Big Bands 50-års fejring af Miles Davis’ monumentale mesterværk Bitches Brew i 2020.

Naya Buric er kendt fra DR P8 Jazz, hvor hun er vært på diverse programmer og kulturindslag, herunder morgenprogrammet Snooze. Hun er en stærk frontfigur i formidlingen af jazz og blev i 2021 nomineret til den europæiske radiopris Prix Europa for podcasten Oh Freedom!

Rasmus Rosenørn er historiker og museumsinspektør på Ragnarock – Danmarks Rockmuseum. Gennem mere end ti år har han forsket i og formidlet det 20. og 21. århundredes populærkultur og musik. Rasmus Rosenørn har kurateret flere udstillinger, er en erfaren foredragsholder og skribent.


Det praktiske

Arrangør: Musikhuset Esbjerg
Døråbning:
 Dørene til salen åbnes 30 minutter inden koncerten begynder
Foto: Fotografering/optagelse kan være generende for andre og er derfor ikke tilladt

Køb billet KØB SPISNING M.M. Køb gavekort


Vi følger naturligvis alle retningslinjer vedrørende corona, så du trygt kan gå i Musikhuset Esbjerg. Og vi returnerer selvfølgelig dine billetter, hvis showet aflyses

Læs mere